tirsdag den 22. februar 2011

Kommende EP 2011 - Nogle tanker

Jeg brugte tidligere min myspace til de danske indlæg, men now da den side skider i helvede, tror jeg bare, at jeg skriver på dansk her fremover.

[note to self: husk at ingen alligevel læser denne blog]

Endnu en flytning er under opsejling, men denne gang er alt som det skal være. Ingen problemer af alvorlig karakter, Så snart det er overstået skal jeg i gang med det næste projekt, som endnu en gang bliver en EP.

Lydmæssigt slås jeg med at vælge mellem den mere akustiske del, og den mere elektroniske del. Men jeg tror måske at det var mine naive forhåbninger om at komme ind på elek. mus. bach. der drev mig i retning af det elektroniske. Men da jeg altid har været håbløs til den elektroniske del af musikken, tror jeg at fokus kommer til at ligge på de mere akustiske lyde. Jeg ved præcist hvordan guitaren skal lyde, trommerne er mere eller mindre på plads, og alt det andet falder bare i hak efterhånden som kompositionerne skrider fremad.

Kompositorisk skal tråden samles op fra DWTT, ingen tvivl. Stilen fra titelsangen, og specielt Heart Harder Weaker Bleak skal føres videre og udvikles endnu mere. Det er den retning der passer mig bedst.

Tekstmæssigt skal temaerne ændres lidt. Noget skal gøres lidt bredere end tidligere, andet skal gå dybere ned end før. Det mørke skal gøres sortere, det håbefulde grønnere, mens det afsporede skal tværes så godt og grundigt ud, at der intet er at misforstå. Smukt, beskidt, komplet og fragmenteret som bare pokker.

Og ikke mindst; husk at fyld lagene ud denne gang. Ikke flere huller.